Hvad betyder fri?
Fri som i ...?
Mange personer, som ikke er vant til fri software, bliver forvirrende på
grund af ordet fri
(free
på engelsk). Det anvendes ikke på den
måde, som de forventer – fri
betyder for dem omkostningsfri
. Hvis
man kigger i en engelsk ordbog, opremses der næsten tyve forskellige betydninger
for free
, hvor kun en enkelt af dem er omkostningsfri
. De øvrige
refererer til frihed
og ingen tvang
. Når vi taler om fri software,
mener vi frihed og ikke betaling. På dansk er det mindre kompliceret, da vi
normalt anvender ordet gratis
, når man taler om at noget er
omkostningsfrit
.
Software, der beskrives som fri, men kun i betydningen af at man ikke behøver at betale for den, er næppe fri når det kommer til stykket. Måske er det forbudt at give softwaren videre, og man har næsten helt sikkert ikke lov til at ændre den. Software, som licenseres uden omkostninger, er normalt et element i en markedsføringskampagne, for at fremhæve et relateret produkt eller for at få mindre konkurrenter ud af markedet. Der er ingen garanti for at softwaren vil forblive gratis.
For den uindviede er et stykke software enten frit eller ikke frit tilgængeligt. Virkelighedens verden er mere kompliceret end som så. For at forstå hvad folk mener, når de taler om fri software, må vi tage en lille afstikker ind i softwarelicensernes verden.
Softwarelicenser
Ophavsretslig beskyttelse (copyright
på engelsk) er en måde at
beskytte udviklerens interesser på, ved visse former for værker. I de fleste
lande er nyudviklet software automatisk beskyttet af ophavsret. En licens er
forfatterens måde at tillade andres brug af dennes værk (software i dette
tilfælde), på måder som vedkommende kan acceptere. Det er op til forfatteren,
at medlevere en licens, der angiver på hvilken måde softwaren må benyttes.
Naturligvis kræver forskellige omstændigheder forskellige licenser. Softwarevirksomheder søger efter måder at beskytte deres værdier på, hvorfor de ofte kun udgiver kompileret kode, der ikke kan læses af mennesker. De lægger også mange restriktioner på brugen af softwaren. På den anden side fokuserer forfattere af fri software primært på forskellige regler, nogle gange endda en kombination af følgende punkter:
- Det er ikke tilladt at anvende deres kode i proprietær software. Da de udgiver deres software, så alle må anvende den, ønsker de ikke at andre stjæler den. I den situation ses anvendelse af software som en tillidssag: Man må anvende den, såfremt man spiller efter de samme regler.
- Forfatterskabets identitet skal beskyttes. Folk er stolte over deres arbejde og ønsker ikke at andre fjerner deres navne fra det, eller endda hævder at de selv har skrevet den.
- Kildekode skal distribueres. Et stort problem med proprietær software er at man ikke kan rette fejl eller tilpasse den, da kildekoden ikke er tilgængelig. Desuden kan en leverandør beslutte, ikke længere at understøtte brugernes hardware. Distribution af kildekode, som de fleste fri licenser har krav om, beskytter brugerne ved at tillade, at de tilpasser softwaren og justerer den til deres behov.
- Ethvert arbejde, som indeholder dele af forfatterens arbejde (også kaldet
afledte værker
i ophavsretdiskussioner), skal anvende den samme licens.
Hvordan vælges en licens?
Nogle gange skriver folk deres egne licenser, hvilket kan være problematisk, og er ikke vellidt i fri software-fællesskabet. Alt for ofte er formuleringerne enten tvetydige eller folk fastsætter betingelser, som er i konflikt med hinanden. At skrive en licens, der holder i byretten, er endnu sværere. Heldigvis er der en række open source-licenser, som man kan vælge mellem. De har følgende fælles kendetegn:
- Brugerne kan installere softwaren på så mange maskiner, som de ønsker.
- Et ubegrænset antal personer må anvende softwaren på samme tid.
- Brugerne kan lave så mange kopier af softwaren, som de ønsker eller har brug for, samt give disse til andre brugere (fri eller åben videregivelse).
- Der er ingen begrænsninger på ændring af softwaren (bortset fra at bevare visse krediteringer).
- Brugerne kan ikke kun videregive softwaren, de kan også sælge den.
Særligt det sidste punkt, der tillader at folk sælger softwaren, kunne lade til at være imod hele ideen med fri software, men det er i virkeligheden en af dens styrker. Da licensen tillader fri videregivelse, kan den videregives når nogen får en kopi af den. Folk kan endda prøve at sælge den.
Mens fri software ikke er helt fri for begrænsninger, giver det brugerne den fleksibilitet til at gøre, hvad de har brug for, for at få udført opgaven. På samme tid beskytter det forfatterens rettigheder – det er virkelig frihed. Debian-projektet og dets medlemmer går stærkt ind for fri software. Vi har udformet Debians retningslinjer for fri software (DFSG), for have en fornuftig definition af hvad fri software er efter vores mening. Kun software, som lever op til DFSG, er tilladt i vores primære Debian-distribution.