Hvordan man anvender Debians søgemaskine
Debian-projektet har sin egen søgemaskine på adressen https://search.debian.org/. Her er nogle råd til hvordan den anvendes, samt nogle simple søgninger foruden mere komplekse søgninger med boolske operatorer.
Simpel søgning
Den simpelste måde at anvende søgemaskinene på, er at skrive et enkelt ord i søgefeltet og trykke på [Enter]. Alternativt kan du klikke på knappen Søg. Søgemaskinen præsenterer dernæst en oversigt over alle de sider på vores websted, som indeholder ordet. Ved de fleste søgninger skulle det give gode resultater.
Alternativt kan du søge efter mere end ét ord. Igen skulle du gerne se
en oversigt over alle de sider på Debians websted, som indeholder alle
de angivne ord. For at søge efter sætninger, sættes de i anførselstegn
("). Bemærk at søgemaskinen ikke kender forskel på små og store
bogstaver, hvorfor en søgning efter gcc
finder både
gcc
og GCC
.
Under søgefeltet kan du angive, hvor mange resultater pr. side, du ønsker at se. Det er også muligt at vælge et andet sprog; Debians websteds søgemotor understøtter næsten 40 forskellige sprog.
Boolsk søgning
Hvis en simpel søgning ikke er tilstrækkelig, kan du anvende boolske søgeoperatorer. Du kan vælge mellem AND (og), OR (eller) og NOT (ikke), eller kombinere dem alle tre. Sørg for at skrive dem alle med store bogstaver, så søgemaskinen genkender dem.
- AND (og) kombinerer to ord og finder sider, der indeholder
dem begge. Eksempelvis finder
gcc AND patch
alle sider som indeholder begge, bådegcc
ogpatch
. I denne situation får du de samme resultater, som når der søges eftergcc patch
, men en eksplicitAND
kan være nyttig i kombination med andre operatorer. - OR (eller) giver resultater hvis et af ordene findes på en
side.
gcc OR patch
finder enhver side der indeholder entengcc
ellerpatch
. - NOT (ikke) anvendes til at fravælge søgeord fra resultaterne.
Eksempelvis finder
gcc NOT patch
alle sider der indeholdergcc
, men ikkepatch
.gcc AND NOT patch
giver dig de samme resultater, men søgning efterNOT patch
er ikke understøttet. - (...) kan anvendes til at gruppere udtryk. Eksempelvis
finder
(gcc OR make) NOT patch
alle sider, der indeholder entengcc
ellermake
, men ikke indeholderpatch
.